Wednesday, November 17, 2010

Med kløvet tunge

Skatteministeren har i denne uge meldt nærmere ud vedrørende de såkaldte iværksætteraktier - i daglig tale unoterede porteføljeaktier.

Udmeldingen kommer i forlængelse af finanslovsforliget for 2011, hvor forligspartierne har besluttet sig for at gøre noget ekstra for vækstvirksomhederne. En del af dette forslag er at gøre selskabers investeringer i vækstvirksomheder mv. skattefri, selvom et selskab ejer under 10% af vækstvirksomheden.

Det blive meget besværligt at opnå skattefrihed. Ordningen vil have administrative konsekvenser dels for investorerne dels for det offentlige, da det bl.a. er et krav, at der skal udarbejdes forretningsplan og exit-strategi for investeringen samt foretages afrapporteringer til EU-Kommissionen.

Med andre ord - det skal være store investeringer, hvis det skal have sin gang på jord. Og samtidigt må man antage, at fradragsretten for tab forsvinder for de pågældende investeringer. Netop investeringer i denne type virksomheder er meget risikobetonet, så det er et valg mellem pest og kolera.

Det anføres i forligsteksten, at initiativet skønnes på sigt at indebære et provenutab på i størrelsesordnen 70 mio kr. årligt.

Dette skal sammenholdes med vurdering i forårspakke 2.0, hvor reglerne om porteføljeaktier blev indført. Den gang forventede man at der forventes et provenu på mellem 1,8 og 2,2 mia kr og at provenuet primært skyldes beskatningen af avancer på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af nedslaget på 34 pct. i udbytter fra porteføljeaktier.

I forbindelse med et samråd i maj 2010 har Skatteministeren oplyst, at provenuet ved unoterede porteføljeaktier udgør ca. 200 mio kr. årligt.

Med det udgangspunkt kan vi altså konkludere, at de omhandlede vækstselskaber udgør cirka 35% af alle unoterede selskaber. Det er med andre ord hvert tredje selskab, der forudsættes omfattet af de nye regler.

Denne forudsætning er helt ude i hampen. Og viser, at der er tale om en politisk øvelse uden realitet.

Så hvis politikerne ønsker at motivere det danske erhvervsliv og medvirke til et simpelt og forståeligt system, så fjern skatten på unoterede porteføljeaktier. Nu har regeringen afsat 70 mio kr. i finansloven, så mangler der "kun" 130 mio kr. De skal nok komme i kassen på anden måde.

Hvorfor med kløvet tunge ? Jo, som skatterådgiver er opretholdelse af reglerne lig med fast arbejde. Og forslaget vedrørende vækstvirksomheder vil give yderligere arbejde.

Men reglerne er så tåbelige, at jeg gerne saver den gren over, som jeg sidder på.

1 comment:

Anonymous said...

top [url=http://www.001casino.com/]001[/url] coincide the latest [url=http://www.casinolasvegass.com/]las vegas casino[/url] unshackled no consign bonus at the chief [url=http://www.baywatchcasino.com/]casino
[/url].