Med kløvet tunge

Skatteministeren har i denne uge meldt nærmere ud vedrørende de såkaldte iværksætteraktier - i daglig tale unoterede porteføljeaktier.

Udmeldingen kommer i forlængelse af finanslovsforliget for 2011, hvor forligspartierne har besluttet sig for at gøre noget ekstra for vækstvirksomhederne. En del af dette forslag er at gøre selskabers investeringer i vækstvirksomheder mv. skattefri, selvom et selskab ejer under 10% af vækstvirksomheden.

Det blive meget besværligt at opnå skattefrihed. Ordningen vil have administrative konsekvenser dels for investorerne dels for det offentlige, da det bl.a. er et krav, at der skal udarbejdes forretningsplan og exit-strategi for investeringen samt foretages afrapporteringer til EU-Kommissionen.

Med andre ord - det skal være store investeringer, hvis det skal have sin gang på jord. Og samtidigt må man antage, at fradragsretten for tab forsvinder for de pågældende investeringer. Netop investeringer i denne type virksomheder er meget risikobetonet, så det er et valg mellem pest og kolera.

Det anføres i forligsteksten, at initiativet skønnes på sigt at indebære et provenutab på i størrelsesordnen 70 mio kr. årligt.

Dette skal sammenholdes med vurdering i forårspakke 2.0, hvor reglerne om porteføljeaktier blev indført. Den gang forventede man at der forventes et provenu på mellem 1,8 og 2,2 mia kr og at provenuet primært skyldes beskatningen af avancer på selskabers porteføljeaktier samt bortfaldet af nedslaget på 34 pct. i udbytter fra porteføljeaktier.

I forbindelse med et samråd i maj 2010 har Skatteministeren oplyst, at provenuet ved unoterede porteføljeaktier udgør ca. 200 mio kr. årligt.

Med det udgangspunkt kan vi altså konkludere, at de omhandlede vækstselskaber udgør cirka 35% af alle unoterede selskaber. Det er med andre ord hvert tredje selskab, der forudsættes omfattet af de nye regler.

Denne forudsætning er helt ude i hampen. Og viser, at der er tale om en politisk øvelse uden realitet.

Så hvis politikerne ønsker at motivere det danske erhvervsliv og medvirke til et simpelt og forståeligt system, så fjern skatten på unoterede porteføljeaktier. Nu har regeringen afsat 70 mio kr. i finansloven, så mangler der "kun" 130 mio kr. De skal nok komme i kassen på anden måde.

Hvorfor med kløvet tunge ? Jo, som skatterådgiver er opretholdelse af reglerne lig med fast arbejde. Og forslaget vedrørende vækstvirksomheder vil give yderligere arbejde.

Men reglerne er så tåbelige, at jeg gerne saver den gren over, som jeg sidder på.

Retssikkerhed - under en liberal regering !

SKAT har de senere år oplevet mange nedskæringer og mange ændringer af arbejdsformen.

Da midlerne ikke står i forhold til målene, må man gå nye veje. Og det sker i større omfang at man med både pisk og gulerod søger at flytte arbejdsopgaverne.

Det mest omfattende område er de krav, som nu stilles til arbejdsgiverne i forhold til personalegoder. Dels multimedieskatten, hvor kontrol skal foretages af arbejdsgiver, men også på en lang række andre områder med udvidet indberetningspligt.

Netop nu er der udsendt et lovforslag i høring, hvor SKAT - uden dommerkendelse - skal kunne foretage en spejling af virksomheders harddiske. Helt ude i hampen udtrykker alle organisationer, herunder datatilsynet. Og de erhvervsdrivende må vist hellere begynde at rydde op på harddisken - inden SKAT stikker snuden ned i private dokumenter.

Også sommerhusudlejning bliver berørt. Benytter man skabelonreglerne, kan man få et bundfradrag på kr. 10.000. Men det foreslås, at såfremt man vælger at udleje gennem et bureau - som overtager kontrol og oplysningsforpligtelsen - vil bundfradraget blive forhøjet til kr. 20.000. Er det en acceptabel gulerod eller totalt brud med principperne i dansk skattepolitik.

Jeg vil da gerne foreslå, at man fremover får godtgjort 5.000 kr. på årsopgørelsen, hvis man bruger en godkendt revisor til at lave selvangivelsen - så sikrer SKAT at kvaliteten af selvangivelserne fremover bliver så god, at de kan skære endnu mere ned.

Ræk dem en lillefinger og

de tager hele armen.

Rådgivere har i mange år efterlyst en større koordination mellem skattereglerne og momsreglerne. SKAT har måske lyttet og foreslår ihvertfald - i et nyt udkast til en vejledning vedrørende byggemoms - en ensretning.

Kort fortalt har man kopieret skattereglerne vedrørende salg af fast ejendom. Dvs. at når et ejendomssalg ikke er omfattet af parcelhusreglen og dermed som udgangspunkt er skattepligtigt, vil der opstå momspligt hvis der er tale om salg af en ubebygget grund eller en grund med en bygning, som er opført af sælgeren.

Men..... man glemmer lige den overordnede forudsætning for momspligt. Nemlig at der skal drives økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Vejledningen vedrører de nye regler om byggemoms, der træder i kraft den 1/1-2011. Ifølge reglerne skal der ske ligestilling mellem byggeri for fremmed regning og for egen regning i momsmæssig henseende.

SKAT frygter i denne forbindelse, at reglerne vil blive omgået - og med det udgangspunkt har man lavet det beskrevne forslag.

Men det er alt for vidtgående - og strid med gældende lovgivning. Hvis der sker omgåelse, må SKAT som myndighed naturligvis gribe ind. Dette kan ske med hjemmel i lovgivningen.

Det giver ikke SKAT ret til at foreslå, at man i stedet rammer alle - også dem som ikke søger at omgå reglerne - for at fange de enkelte sorte får.

Om igen - høringsfristen udløber i næste uge - og vejledningen bliver forhåbentligt rettet til inden den udgives.

Skattedirektørens kritik

På Journalisten.dk er der i dag udsendt en kritik af skatterådgivere mv., som har udtalt sig i Stephen Kinnocks sag.

Kritikken er ikke berettiget og jeg har derfor sendt følgende kommentar til indlægget:

Jeg er en af de eksperter, som Erling Andersen refererer til. Tre fakta skal fremhæves i denne forbindelse:

1) Stephen Kinnock er gift med Helle Thorning, der har bolig i DK. Altså er første betingelse for skattepligt opfyldt. Helårsbolig i Danmark til rådighed

2) Stephen Kinnocks rådgiver oplyste i et interview i TV at man havde valgt at betale skat i DK for 2009, da Stephen Kinnock havde afholdt møder i Danmark. Vurderingen var således at Stephen Kinnock havde taget ophold i DK jf. kildeskatteloves § 7 stk. 1

3) Skatterådet har udtalt, at én tjenesterejse til DK var nok til at skabe ophold/fuld skattepligt for en i udlandet bosiddende person, der havde helårsbolig til rådighed i DK - se SKM2006.41.SR.

På baggrund af disse tre dokumenterede fakta, vil enhver skatterådgiver udtale at Stephen Kinnock er skattepligtig til Danmark.

Med udgangspunkt i B.T.´s og tidligere Ekstra Bladets research har Helle Thorning haft kontinuerlig bolig til rådighed i DK siden indgåelsen af ægteskabet med Stephen Kinnock i 1996.

SKAT har alene vurderet perioden fra 2007 til 2009, men burde retteligt have vurderet perioden 1996 - 2009 for at konstatere om betingelserne i Kildeskattelovens § 7 stk. 1 var opfyldt - hvilket ville have betydet fuld skattepligt fra det tidspunkt hvor betingelsen blev opfyldt.

Erling Andersens kritik er ikke i orden. Tværtimod burde SKAT i denne sag melde klart ud om forudsætningerne for afgørelsen, der ellers vil følge Helle Thorning i lang tid og - med rette - rejse tvivl om rigtigheden af SKATs afgørelse og grundlaget for SKATs afgørelse.

Jernnæve mod offentlige skyldnere

Godt en uge før Folketingets åbning, melder skatteministeren nu ud om nogen af de tiltag som er i vente. En ny handlingsplan fra regeringen skal med hidtil uset skrappe metoder reducere danskernes enorme gæld til det offentlige.

Inddrivelse af gæld har været det område, hvor SKAT har haft det sværest efter at man flyttede en lang række opgaver fra kommunerne til den statslige organisation SKAT.

Et af tiltagene er, at man fremover kan risikere at blive registreret i RKI ved en ubetalt gæld til det offentlige på kun 1.000 kr. Grænsen er idag 7.500 kr.

Man må inderligt håbe, at skatteministeren kommer til fornuft og dropper dette forslag. Alene det administrative arbejde vil betyde, at det bliver en underskudsforretning.

Skatteministeren forestiller sig formentligt, at den psykologiske effekt af truslen vil betyde at mange betaler restancen. Men kære skatteminister - der er andre og bedre måder at opnå denne effekt på.

For eksempel gennem tillid og respekt: Borgerne ved godt at de skal betale deres restancer. Og inddrivelsesmyndigheden har idag gennem lovfæstede regler unikke muligheder for at opkræve beløbene. Blandet andet modregningsmuligheder, indeholdelse i løn og andre muligheder.

Så brug disse muligheder effektivt først. Og lad ikke frustrationen over at opgaven ikke er løst tilfredsstillende blive til panik og ny endnu mere vidtgående lovgivning.

De private virksomheder konstaterede med tilfredshed, at SKAT i foråret udsendte et styresignal om den momsmæssige behandling af tab på debitorer. Ved små debitorer - det vil sige kr. 3.000 og derunder - kan man nu konstatere tabet efter to forgæves rykkere.

Holder skatteministeren fast, er der ingen tvivl om at en person, som skylder en virksomhed 2.000 kr. og det offentlige 2.000 kr., vil betale det offentlige først. Det er muligt at det er denne virkelighed, som skatteministeren ønsker, men det vil i givet fald være starten på en ond spiral. 

Kinnock sagen - og retssikkerhed

Vanen tro har jeg efter sommerferien undervist revisorer og advokater i aktuel skat.

Et af emnerne har naturligvis været afgørelser og domme fra i år, herunder både Kinnock sagen og sagen med golfspilleren Søren Hansen.

Begge sager er kendetegnet ved, at de reelt fremtræder som forlig. Det har den betydning, at der i begge sager ikke foreligger den dokumentation, som eller normalt er tilstede ved offentliggjorte domme og afgørelser.

Udmeldingen fra de fleste kursusdeltagere har været dyb forundring. Kan det være rigtigt ? Og hvorfor har SKAT udvist en sådan sjælden grad af velvilje.

På kurserne er de to sager blevet sammenlignet således:

	Søren Hansen	Stephen Kinnock
Opgivelse af bolig ved udrejse i 1999/2000	Ja	Nej
Bolig i Danmark	Sommerhus erhvervet under udlandsopholdet	Helårsbolig i hele perioden
Samtidig bolig i andet land	Ja	Ja
Familierelationer i Danmark	Samleverske - forhold genoptaget under udlandsopholdet	Ægtefælle og børn
Arbejde i Danmark	Ja	?
Opholdsdage i Danmark	Ukendt	Ukendt
Konklusion	Efterbetaling + bøde	Ingen skattepligt

Så uanset at sagen nu må antages at have fundet sin juridiske afslutning, vil der i lang tid fremover være undren over hvordan SKAT kunne nå frem til resultatet. Og undren over at lighedsgrundsætningen ikke altid synes at virke.